Nyheder
Globalt nyt fra OM
Onsdag, 30. november 2011 12:32

Logos Hope i Malaysia

Et team fra Logos Hope gik i land og arbejdede sammen med ’Habitat for Humanity’ om at bygge huse til fattige familier i Kuching, Malaysia. Esther Ryser (Schweiz) nød at arbejde udendørs og gøre noget helt andet end hendes normale arbejde i skibskøkkenet. Men det bedste var at være med til at gøre en afgørende forskel for hårdt ramte familier. Bed for skibets tjeneste i Malaysia og Singapore de næste 2 måneder.

Bangladesh (Den frimodige barber)

Hver dag åbner Motin (dæknavn) sin barbersalon i en lille landsby og arbejder hårdt for at forsørge sin familie. Det er ofte hos frisøren at man hører den seneste sladder.

For to år siden kom et OM team til landsbyen og resultatet var at Motin kom til tro på Jesus. Med det same begyndte han gennem sin barbersalon at dele sin nyfundne tro med andre. Resultatet er at der idag er nogle få bekendende kristne i Motins landsby. Bed for Motin og de nykristne, at de en dag vil blive ryggraden i et menighedsfællesskab i landsbyen.

Tyrkiet (En ven i nøden)

Da OM´er Anna bad for hendes tyrkiske veninde, Ayshe, følte hun stærkt at hun skulle besøge hende. Mens hun var på vej, hørte hun en stemme, som bad hende om at skynde sig. Hun løb derhen, ringede på døren, uden svar. Hun fik en nøgle fra naboen, åbnede døren og fandt Ayshe liggende på gulvet. Hun havde taget en overdosis.

Anna fik hende til hospitalet. Nogle dage senere besøgte Anna Ayshe og da hun læste salme 139 for hende, lå hun bare og græd. Bed for Ayshe (dæknavn) at hun må forstå hvor dyrebar hun er i Guds øjne.

Sydafrika ( Helbredelse bag om ryggen)

OM har et AIDS Hope team i Sydafrika der besøger familier i Mamelodi, et ‘township’ udenfor Pretoria. En dag besøgte en familie, bad sammen med dem og gav dem en pakke med madvarer. Et ganske normalt besøg som mange andre.

Ugen efter kom teamet igen til samme familie med vintertøj og hørte moderen fortælle en interessant historie.’Sidste uge da I kom, havde jeg så ondt i ryggen at jeg næsten ikke orkede at stå op og bede sammen med jer, men gjorde det alligevel. Da vi bad, kom en af jer til at lægge sin hand på det sted hvor det gjorde mest ondt. Da hun fjernede hånden var det som om smerten var visket væk’. En OM ´er konkluderede, ‘Pris Gud, Vi bad ikke om helbredelse, vi vidste ikke engang at hun havde smerter, alligevel arbejde Gud deres liv.

Thailand

Thailand har oplevet de værste oversvømmelser i 50 år. Store dele af Bangkok er stadig under vand. De gode nyheder er at vandstanden begynder at synke.

OM har sammen med Bangmot kirken oprettet et nødhjælpscenter hvor de har uddelt mad og hjælpemidler. Nu planlægger de også  for en oprydningstjeneste når først vandet er forsvundet. Bed for Thailand og deres befolkning, at de må stå sammen og at Gud vil skabe åbninger for at de gode nyheder om Jesus kan trænge igennem til individer gennem kristne der tjener.