Claudia, 19 år, bor i Las Violetas, Argentina. Hun er den tredje ældste i hendes familie, med seks brødre og søstre. Hun voksede op i et lille hus med hendes mor, søskende, tanter, onkler og fætre og kusiner – 20 i alt. Familien skiftes til at sove, da der ikke er nok senge til alle.

Det var hendes bedstefar, der tog sig af hende og ham hun kaldte ”far”. Men i 2003, da Claudia var 15 år, fik han konstateret kræft og døde. Problemer med hendes familie, især hendes mor, ledte til, at Cladia begynde at tilbringe sin tid med ældre fyre og prøve stoffer. Hun droppede også ud af skolen, før de kunne smide hende ud. “De kunne ikke lide mig pga. min opførsel,” fortæller Claudia. “Jeg provokerede dem og læste ikke på mine lektier.” Claudias mor plejdede at fortælle hende, at hvis der var en kasse med frugter, så var Cladia, det rådne æble.

Hun gik ikke i skole i 3 år, men brugte i stedet for tiden med hendes venner, som også var droppede ud af skolen. De hængte ud til sendt på natten og sov længe hen ad eftermiddagen.

Claudia hørte om missionærer, der skulle komme til Las Violatas for at købe et hus og arbejde med teenagere. Hun tænkte ikke nærmere over det, men da de begyndte at lave aktiviter og undervisning, blev hun gradvist en smule nysggering og tog hen for at se, hvad det var for noget. Til at starte med lavede hun ballade og nægtede at samarbejde og medarbejeren Andrea husker, at Cladia undvig personligt kontakt og ikke ville tage imod et kram.

Men en eftermiddag ændrede Cladias liv sig forevigt. Selv nu, husker hun hver en detalje af mødet: den store gruppe, Raul, der talte og hende siddende på en stol nær ved døren. Raul talte om Jesus og selvom Claudia ikke forstod alt, husker hun, at Raul talte om at kende Gud. Da Raul opfordrede alle til at tro på Jesus som Herre og Frelser, accepterede Claudia.

“Jeg forstod, at det ikke bare drejede sig om religion,” fortæller Claudia. “Dette var noget personligt fra Gud. Da jeg tog denne beslutning, indså jeg, at jeg ikke ønskede at forblive den samme person, som jeg var. Og jeg begynde at forandre mig lidt for lidt.” Claudia begynde at gå i kirke med Raul og Andrea og hun blev døbt. Hun vendte også tilbage til skole. Hendes forhold til hendes familie blev også bedre—hende og hendes mor begyndte at finde ud af det sammen og hendes bror bemærkede en forandring i hende. Han hjalp hende endda med at betale bussen, så hun kunne komme i kirke.

Nu hjælper Claudia aktivt de yngre teenagere på værestedet El Refugio og i kirken. Hun ser altid til at ingen bliver overset og hun tog endda ansvar for at bygge en volleyballbane, så andre kan komme og spille.

Før Claudia mødte Kristus, sagde hun at hendes liv var meningsløst.Nu drømmer hun om, at havde hendes egen lejlighed eller hus. Hun håber også på, at blive en missionær med OM, først i hendes land Argentina og derefter, hvor end Gud ønsker hende. “Jeg ved at [i fremtiden] når jeg rejser, så er det ikke bare for at se og opleve, men for at tage Guds ord til andre mennesker,” fortæller Claudia.

Claudia er den eneste kristen i hendes familie og hendes familie har svært ved at forstå hendes nye liv i Kristus. Bed for hende, mens hun vokser i hendes forhold til Gud, færdiggøre skolen og hjælper til med tjenesten i El Refugio. Bed også for Andrea og Raul Muller og deres arbejde med teeenagere i i Las Violetas, at Herren vil forsætte med at bruge dem til at forandre liv.


© 2008, Janet Goreham, OM International