|
Jeg har valgt at tage ud med OM Danmark, og det hele startede med, at min familie og jeg i vinters, i december 2008, skulle ned på Logos Hope som er et af OM’s to skibe. Skibet lå i Køge Havn og besætningen havde et julearrangement ”Christmas around the World”, som vi gerne ville være opleve.
Da vi kom op på dækket, følte jeg bare en glæde ved min og min families tilstedeværelse. Jeg tror, ja jeg er næsten sikker på, at det var Helligånden som kom over mig og sagde: ”Glenn! dette er dit nye hjem i det næste lange stykke”. Og da tænkte jeg bare: ”Det her er da - som at være hjemme”. Vedrørende min tjeneste ombord på Logos Hope, så håber jeg lidt på, at jeg bl.a. skal fungere som skibskok, for jeg elsker jo at lave mad. Da jeg gik på Skovbo Efterskole, i de weekender hvor jeg var der nede, lavede jeg varm morgenmad / American breakfast til ca. 50 mennesker. Min tro er stor for, at så kan jeg da vel også lave frokost til 400.

Grunden til, at jeg egentlig har valgt, at rejse på mission med OM er, at jeg altid har haft den holdning, at man skal lytte efter hvad Gud siger til ens hjerte. Jeg føler helt klart, at jeg ved at tjene på Logos Hope, er i den plan som Herren har for mig.
Jeg er nu med OM i det Caribiske Øhav - og tror på, at dette for mig - er det mest rigtige sted at være. Gud gav mig for nogle få år siden 3 ord: ”GÅ I TRO”. Det er dejligt at følge det, som ens hjerte taler til en om, og det er lige præcis det, jeg gør nu. Lad os alle takke Helligånden for, at Han i Jesu navn er vores rådgiver og vejleder.
Gud velsigne dig som har læst dette på en helt speciel måde.
Varme hilsener fra Glenn, Logos Hope.
Nyeste nyheder:
Tidligere nyheder:
|